Laid back

Jeg maa hellere komme igang, jeg skal nok sende flere. Jeg skal bare lige tage mig sammen

1.
Laid back

Jeg har nu vaeret i Australien i 2 maaneder, og har endelig mulighed for at skrive lidt om livet hernede. Indtil nu har jeg ikke haft tiden paa min side. Der har vaeret for meget andet at lave end at sidde foran skaermen. Det er staidg meget andet at lave.

Min mor, ivrig blogforfatter som hun jo er, har lovet at holde liv i bloggen med billeder og til tider indlaeg fra min side.

Tiden i Australien har vaeret utrolig afslappet indtil nu. Jeg bor paa en fin lille farm og traener heste. Jobbet betales med kost og logi. Daarlig loen vil nogle nok sige, jeg kalder det at goere det for oplevelsens skyld. Taenk at faa lov til at lave, hvad du elsker allermest hver dag, og endda faa lov til at bo og spise gratis paa stedet. Det er sgu da luksus. Saadan ser jeg ihvertfald paa det.

Da jeg ikkie rigtig havde nogle forventninger til Australien, er jeg blevet glaedeligt overrasket paa alle punkter. Men een ting isaer er jeg helt tosset med: imoedekommenhed. De australiere jeg indtil videre har moedt, er de mest nede-paa-jorden, afslappede, venlige og imoedekommende mennesker jeg hidtil er stoedt paa. Hele "no worries" atituden. Og saa er det ikke kun paa fillm man faar hele "G'day mate, how's it going", "no worries mate" og "all good" scenariet serveret. Nej nej, den er god nok. Du hoerer det hele tiden. Det er fantastisk afslappende. Det gjorde min foerste uge i Australien til en af de bedste uger overhovedet. Jeg brugte 6 dage paa et backpacker hostel i byen Mackay, og paa trods af jetlag og luftsyge, var det nogle fantastiske dage med masser af nye venner.

Jeg kunne godt vaenne mig til det der Australien, saadan permanent.